Oprindelige Folk

1. Hvem er oprindelige folk?

Hvor og hvor mange?

Der findes ca. 370 millioner mennesker i verden, som kalder sig oprindelige folk. Det er ca. 4 % af verdens befolkning, og de lever i mere end 70 forskellige lande. De er fordelt på omkring 4000 grupper med hvert sit sprog og sin kultur. Selvom de oprindelige folk er minoriteter, udgør de dermed ikke mindre en 90 % af verdens kulturelle diversitet.

Oprindelse

Oprindelige folk er efterkommere af indbyggere i et land før koloniseringen. Bortset fra Bolivia, Guatemala og Grønland, hvor de oprindelige folk udgør et flertal i befolkningen, har den brutale kolonisering reduceret den oprindelige befolkning i en grad, så de i dag udgør en minoritet i nationalstaterne. Det er dog ikke alle minoriteter, som er oprindelige folk. F.eks. findes der efterkommere af de afrikanske slaver i Amerika eller asiatiske migranter i Europa, som er etniske minoriteter, men ikke oprindelige folk. Derfor har de forskellige rettigheder. De oprindelige folk har specielle kollektive rettigheder, da de har været foregangsmænd i forhold til nationernes konstruktion. Derfor kan det, trods diskrimination og racisme, være attraktiv at identificere sig som oprindeligt folk.

Oprindelige folk har særlige rettigheder

I Nord- og Sydamerika, i det arktiske og i Australien er der ikke problemer med at definere, hvem der er oprindelig eller ej, mens regeringerne i Asien og Afrika fastholder, at indbyggerne er det. Det er svært at klargøre nøjagtigt hvem, som var der først, af de forskellige folk, som bor i disse kontinenter, fordi de har blandet sig med andre folkeslag. I forsøg på at løse striden om, hvem der kan identificere sig som oprindelige folk, har FN foreslået en definition, som baserer sig på fem fundamentale elementer:

At de er udsat for diskrimination og/eller marginalisering.
At de har et særligt forhold til jorden, hvor forfædrene har boet.
At de geografisk bor i disse territorieområder.
At de udtrykker sig specifikt kulturelt.
At de har deres eget sprog.

Den internationale arbejdsorganisation, ILO, udarbejdede i 1989 den internationale konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk. Her defineres oprindelige folk som: ”Folk i uafhængige lande, der betragtes som oprindelige i kraft af deres nedstamning fra befolkninger i landet eller en geografisk region, til hvilket landet hører på erobrings- eller koloniseringstidspunktet eller i forbindelse med etableringen af de nuværende statslige grænser, og som uafhængig af deres legale status har beholdt deres egne, eller nogle af deres egne, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner”.

Selvidentificering

Uanset hvilken fast definition, man forsøger at opstille, vil nogen falde udenfor. F.eks. kan FN’s definition betyde, at oprindelige folk kan miste deres identitet og rettigheder, hvis de tvinges væk fra deres traditionelle jord mod storbyerne, hvor flere oprindelige folk har størstedelen af deres indbyggere. Skal oprindelige folk miste deres rettigheder, hvis deres sprog udryddes af en effektiv diskriminerende politik i uddannelsessystemet og resten af samfundet? For oprindelige folk er svaret klart nej. Derfor lægger de i stedet vægt på, at identificering af sig selv som tilhørende et oprindeligt folk betragtes som et grundlæggende kriterium for at fastsætte, hvem der er indfødt. Hvis man som individ identificerer sig med det folk, som man stammer fra, og er anerkendt af gruppen som et medlem, bestemmer de oprindelige folk selv, uden ekstern indblanding, hvem der har ret til at blive betragtet som medlem af et oprindeligt folk.

2. Hvem arbejder Nepenthes med?

Nepenthes arbejder i Mellemamerika for at forbedre fattiges levevilkår – uanset hudfarve og herkomst. Blandt de fattigste i Mellemamerika er mange af regionens mere end 60 forskellige folkeslag af såkaldt indfødte folk.

For øjeblikket arbejder Nepenthes med Emberá- og Wounan-indianere i det sydlige Panama, og med Miskito-folk i det østlige Honduras.

Ekstrem fattigdom

Foto: Lasse Juul-Olsen

Fælles for mange indfødte folk er, at de hører til de fattigste befolkningsgrupper i de mellemamerikanske lande. For eksempel tjener Miskito befolkningen i gennemsnit et sted mellem 150 og 200 dollars om året. Det er langt under den af FN fastsatte grænse for ekstrem fattigdom, hvilket vil sige, at man lever for mindre end en dollar om dagen.

Den udbredte fattigdom hænger sammen med, at de indfødte folk ofte har et meget ringe uddannelsesniveau, og typisk ikke har juridiske rettigheder til de landområder, de har opfattet som deres igennem generationer

Nedværdigende at være ”indianer”

Der har i flere hundrede år været set ned på det at være ”indianer”. Det er i dag mindre omfattende end tidligere, men der findes stadig mange fordomme om ”dovne og ugidelige” indfødte folk. De har sværere ved at blive accepteret på arbejdsmarkedet, hvilket har fået mange indfødte til at fornægte deres baggrund. I mellemamerika bruges ”indio”, altså indianer, ofte som et skældsord - ligesom man i Danmark har opfundet, og bruger, nedladende begreber om udlændinge.

3. Hvordan er deres kultur?

”Indianere” – en holdeplads for fordomme og myter

Der er mange myter om, hvordan indfødte folk ”lever i harmoni med naturen” (den positive version) eller er ”vilde og uciviliserede” (den negative version). Ingen af disse fortolkninger har hold i virkeligheden.

Hvordan kan indfødt kultur beskrives?

Foto: Lasse Juul-Olsen

Ligesom det kan være svært at svare på, hvad en dansker er for én størrelse, er det også vanskeligt at forklare, hvad en indfødt person er – og hvad der gør vedkommende speciel set i forhold til sine landsmænd.

Men indfødte folk i Mellemamerika har en lang historie af undertrykkelse og diskriminering, som har påvirket deres kultur meget. De er – belært af erfaringerne - ofte lukkede og mistroiske overfor fremmede.

Religion og livssyn

Indfødte folk relaterer sig ofte til en mytologi, der bygger på en holistisk opfattelse af naturen. Det vil sige, at de ser naturen som en enhed, hvor alt hænger sammen og alle dele påvirkes af hinanden. Dette faktum bruger de til at proklamere, at de lever i harmoni med naturen.

Århundreders missionsvirksomhed i den mellemamerikanske region har bevirket, at stort set alle indfødte folk i dag er kristne (især protestanter og katolikker).

4. Hvor bor de og under hvilke forhold?

Mange indfødte lever en kummerlig tilværelse i storbyernes slumkvarterer, i områder hvor der også bor fattige ”mestizoer” (efterkommere af spanierne blandet med indfødte folk). De lever ikke af naturen – og kommer ud i samme problemer som deres mestizo-naboer.

Foto: Lasse Juul-Olsen

De indfødte folk, der bor i skovområder, lever mere direkte af naturens ressourcer, gennem fiskeri, jagt og landbrug. Deres teknikker er nogle gange gode, mens de andre gange kan forbedres betragteligt ved at bruge andre metoder (kombinere forskellige afgrøder, gøde m.m.).

Nepenthes arbejder udelukkende sammen med de indfødte folk, der bor i - eller nær - skovområder.

5. Hvad er oprindelige folks forhold til regnskoven?

Oprindelige folk er afhængige af jorden

I Amazonas er anlæggelsen af veje den største indirekte årsag til rydning af regnskoven. Det skyldes, at veje giver adgang til de ellers ufremkommelige områder. Og med vejene kommer et bredt spektrum af interesser, som alle bidrager til rydning og forurening af skoven. Når regnskoven forsvinder, forsvinder oprindelige folks traditionelle livsgrundlag også.
Rydning af regnskoven er dybest set et fattigdomsproblem. Fattige mennesker flytter til regnskoven på flugt fra f.eks. sult, borgerkrige og guerillaer, og fordi de ikke har adgang til landbrugsjord andre steder i landet. Regnskoven egner sig imidlertid ikke til intensivt landbrug, da jorden hurtigt bliver udpint og eroderer, så nye områder må ryddes til landbrug i fattige menneskers kamp for at overleve.

Trusler mod territoriet

I de tilfælde, hvor menneskene i og omkring regnskoven rent faktisk selv har en strategi for sameksistens og bevarelse af regnskoven – som regel oprindelige folk – kan det være yderst vanskeligt for dem at forsvare sig selv og regnskoven over for indtrængende kommercielle interesser, såsom tømmerindustrien, mine- og olieindustrien samt dele af turistindustrien. Langt det meste regnskov ligger i fattige lande, hvor regeringen har hårdt brug for pengene fra de værdier, som kan udvindes i regnskoven, til at pynte på statens budget og betale af på deres gæld til de rige lande. Således bliver oprindelige folk i regnskoven stadig mere pressede i forhold til deres livsgrundlag og rettigheder som folk.

Oprindelige folks økonomiske udvikling

Rydning af regnskoven er, som beskrevet, først og fremmest dikteret af økonomiske interesser. Derfor er økonomiske alternativer til udvindingsindustriernes ofte meget destruktive og kortsigtede tømmerhugst, minedrift og olieudvinding i regnskoven af afgørende betydning for regnskovens bevarelse. Et alternativ til den kortsigtede tømmerhugst er bæredygtigt kommercielt skovbrug, som flere oprindelige folk er begyndt at beskæftige sig med.
Et andet alternativ er øko- og etnoturisme, hvor turister betaler for at nyde regnskoven, som den er, og lære af oprindelige folk i stedet for at udrydde begge. Det kan generere direkte økonomiske ressourcer til de oprindelige folks territoriale forsvar og være med til at styrke det langsigtede økonomiske argument for bevarelsen af regnskoven.

6. Hvorfor er det vigtigt, at Nepenthes hjælper dem?

Nepenthes hjælper især de indfødte folk, der er blevet diskrimineret, og som ikke har rettigheder til deres land. Det land, som de har boet på og levet af i generationer, består oftest af skov med meget stor biodiversitet. Det vil sige områder med utrolig mange forskellige dyre- og plantearter, der alle er værdifulde for hele jorden, og som måske kun findes i netop dette område. Når vi hjælper de indfødte med at få juridiske rettigheder til landområderne, og vi samtidig giver dem bedre teknikker til at udnytte den, slår vi to fluer med ét smæk:

Vi bidrager til at reducere fattigdommen blandt de fattigste
Vi giver naturområderne bedre muligheder for at bestå

Resultater

Nepenthes har sikret det indfødte folk Naso rettigheder til deres land i det nordlige Panama. Se mere her
Vi har skabt et godt fundament for, at emberá- og wounan-indianerne i det sydlige Panama kan få rettigheder over deres land. Se mere her
Vi underviser de indfødte folk, så de bliver bedre til at forhandle med myndigheder og nybyggere.
Vi hjælper de indfødte folk, så de kan få mere ud af deres land- og skovbrug.
Vi skaber kontakter til markedet, så de indfødte familier kan øge deres indkomst.

Hvis du vil vide mere

>> Bestil hæfte om oprindelige folk og menneskerettigheder