Biobrændstoffer

Menneskeheden står over for enorme udfordringer, hvis vi skal fortsætte vores nuværende måde at leve på. Stigende befolkningskurver og vækstrater har fået energibehovet til at eksplodere, mens de fossile forsyningskilder udtømmes.
Argumenterne for at gå væk fra de fossile brændstoffer er mange, men spørgsmålet er om biobrændstoffer er en bæredygtigt løsning?

Verden står overfor enorme klimaudfordringer og derfor er der stor fokus på de menneskelige udledninger af drivhusgasser. Trafikken er en af hovedbidragsyderne til udledning af drivhusgasser svarende til ca. 13 procent. I dag køre der ca. 875 millioner biler rundt på kloden primært drevet af fossile brændstoffer og dette antal forventes at stige yderligere til en milliard i 2020.
 

I Danmark har vi i perioden 1990 til 2004 oplevet en stigning i CO2 udslippet fra de danske veje på 23 procent, og trafikforskere forudser en fordobling af biler på de danske veje allerede i 2030.

I takt med at vi ser de første tegn på klimaændringer og de fossile ressourcer hastigt ophøre er jagten på mere miljøvenlige alternativer intensiveret, og emnet har nået toppen af den politiske dagsorden. Endvidere sigtes der i højere grad mod uafhængighed af de olieproducerende lande og et nemt og tilgængeligt alternativ til olien er biobrændstoffer der kan produceres alle steder i verden.

 

Betegnelsen bruges om brændstof, produceret af biomasse. De to mest udbredte former er biodiesel og bioethanol, og for begges vedkommende gælder det, at de kan opdeles i 1. generation og 2. generations teknologi.

BIOETHANOL er alkohol der tilsættes benzin. Med særlige ”flexi-fuel” biler er det muligt at blande op til 85 procent ethanol i tanken, mens normale personbiler uden problemer kan køre med blanding på 10 procent.

Den højest udviklede teknologi er 1. generation, der er lavet på stivelse eller sukkerholdige landbrugsafgrøder, som for eksempel hvede, majs, sukkerrør og sukkeroer. Ved 2. generations teknologien er det muligt med enzymer at nedbryde selv de hårdeste sukkerforbindelser i planterne, og man kan derfor udnytte såkaldte restprodukter landbruget som halm samt træflis og andet organisk materiale. Danske forskere er blandt de førende inden for udviklingen af 2. generations bioethanol, særligt repræsenteret ved Novozymes og Danisco.

 

Landbrugsproduktion er nødvendig for opretholdelsen af den menneskelige civilisation, men er samtidig en af hovedbidragsyderne til en række miljøproblemer foruden klimaforandringer. I forvejen betyder jordens befolkningsudvikling et fremtidigt fødevarebehov der klart overstiger landbrugets effektiviseringsrate, altså skal klodens dyrkbare arealer brødføde stadigt flere.

Denne udvikling stopper ikke og samtidig betyder stigende velstand en ændret og langt mere arealkrævende diet for klodens voksende middelklasser som eks. kød og mælk. Naturen er det eneste sted vi kan hente mere land og konverterer vi den til produktion er hele klimagevinsten ved biobrændstoffer i fare.

Naturen fungerer som et stort CO2-lager hvor kulstoffet indgår i planter og er bundet i de organiske dele af jordbunden. Ødelægges disse økosystemer frigives CO2 og andre drivhusgasser. Af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser kommer ca. 20% fra skovødelæggelser.

Storskala produktion af biobrændstoffer vil betyde etablering af mere landbrug baseret på store monokulturer. Disse hvad enten det er på eksisterende landbrugsarealer eller ved nyetablering vil medvirke til forringelser af naturen lokalt.

Klimaet mærker også landbrugsproduktionen, hvor landbruget i Danmark står for ca. 18 procent af det samlede danske udslip af drivhusgasser mens det på verdensplan drejer sig om ca. 13,5 procent. Dårlig ressourceforvaltning som eks. øget pres på verdens vandressourcer, større forbrug af pesticider og kunstgødning samt negativ udvikling af landdistrikterne i særdeleshed i udviklingslandene er kendte følger af denne produktionsform.

 

Øget konkurrence mellem benyttelse af landbrugsvare er et stigende problem. Verdensbanken fastslog i sommeren 2008, at 75 procent af stigningen i de globale fødevarepriser kunne tilskrives efterspørgslen af biobrændstoffer. En firedobling på majspriserne i 2007 betød at en række fattige ikke længere havde råd til at til deres primære fødekilde hvilket ledte til uroligheder i lande som Mexico og Haiti.

Høje fødevarepriser har traditionelt betydet større pres på verdens natur og særligt i troperne da det er mere fordelagtigt at øge produktionen.