|
Pressemeddelese fra Nepenthes 14 december 2009
Coca-Cola beskyldt for greenwashing på COP15
Den danske NGO Nepenthes indgiver i dag en klage til forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring i reklamen for Coca-Colas nye Plantbottle.
Under FNs Klimakonference og i tiden op til har indbyggerne i København været vidne til Coca-Colas lancering af den nye Plantbottle. På reklametavler og i aviser reklamerer virksomheden massivt for flasken, der er fremstillet af genvundet plast og "op til 15% plantemateriale."
”Det er greenwash,” siger den danske NGO Nepenthes.
Organisationen mener, at virksomheden misbruger millioner af menneskers bekymring for klimaet til at vildlede forbrugerne ved at betegne den nye Plantbottle som mere miljøvenlig end standard emballage.
"Coca-Cola oplyser på deres hjemmeside, at plantematerialet er ethanol fremstillet af sukkerstokke og melasse. Det gør dog ikke plastikken miljøvenlig. Voksende brug af arealer til andre formål end fødevareproduktion øger risikoen for skovrydning og ødelæggelse af skove for at skabe landbrugsjord. Denne konvertering resulterer i enorme udslip af CO2 lagret i planter og jord. Dette er et velkendt problem i forbindelse med produktionen af første generations bioethanol, og derfor er plantematerialer ikke nødvendigvis en god ting for miljøet," siger formand for Nepenthes, Kristian Jørgensen.
Desuden mener Nepenthes, at det er misvisende, at Coca-Cola reklamerer for, at flasken som altid er 100% genanvendeligt.
"Genbrug af plastik er ikke nyt. Det er standard for flasker i Danmark. Derfor bør dette udsagn udelades i markedsføringen, fordi det kan påvirke forbrugernes evne til at vurdere produktet," understreger Kristian Jørgensen.
Generelt mangler Nepenthes dokumentation, der beviser, at Plantbottle "tænker på miljøet," som Coca-Cola påstår i reklamer. Kan Coca-Cola ikke bevise, at denne nye flaske faktisk er bedre for miljøet end andre flasker, er reklamen et brud på dansk lovgivning om forbrugerbeskyttelse, fordi det er markedsføring på urigtige præmisser.
I dag har Nepenthes afleveret en formel klage til Forbrugerombudsmand, og bedt ham sørge for, at Coca-Cola leverer den nødvendige dokumentation om de gavnlige virkninger af den nye flaske. Hvis ikke Coca-Cola gør det, må virksomheden stoppe med at brande flasken som miljøvenlig.
Nepenthes har tidligere haft succes i deres klage over, at olieselskab Statoils markedsførte deres benzin med et indhold på 5% bioethanol som yderst miljøvenlige. Klagen resulterede i, at Statoil måtte stoppe brugen af grønne virkemidler og påstande i markedsføringen af produktet.
For yderligere information, kontakt venligst:
Formand for Nepenthes
Kristian Jørgensen
(+45) 5125 2319
>> Læs henvendelsen til forbrugerombudsmanden
>> Læs mere om "green wash"
Coca Cola's brud på principperne om god markesføring
|